Efterfødselshold
Efterfødselshold med fokus på stabilitet og core
Træningen har særligt fokus på at styrke den dybe kernemuskulatur (core), bækkenbund og ryg, så deltageren får et stærkt og funktionelt fundament i hverdagen.
Formål
– Genoptræne og aktivere den dybe mavemuskulatur (herunder transversus abdominis)
– Styrke bækkenbunden og forbedre samspillet mellem åndedræt og core
Øge stabilitet omkring ryg, bækken og hofter.
– Forebygge og reducere gener som lændesmerter, bækkengener og delte mavemuskler (rectus diastase)
– Give tryg og sikker tilbagevenden til træning
Indhold
Undervisningen består af:
– Rolig og kontrolleret opvarmning med fokus på åndedræt
– Grundlæggende aktiveringsøvelser for bækkenbund og dyb core
– Stabilitets- og styrkeøvelser for mave, ryg, hofter og skuldre
– Funktionelle øvelser med fokus på løft, bæring og kropsholdning
– Afspænding og udspænding
Øvelserne tilpasses den enkelte deltager, og der tages hensyn til eventuelle udfordringer som kejsersnit, bristninger eller rectus diastase.
Niveau
Holdet er for alle efterfødende – uanset om deltageren er nybagt mor eller længere henne i efterfødselsforløbet. Ingen forudgående træning er nødvendig.
Praktisk
Baby er velkommen på holdet, og der er plads til pauser undervejs. Fokus er på et trygt, støttende og uformelt træningsmiljø, hvor der også er mulighed for at dele erfaringer med andre mødre.
