Forebyggende seniortræning
Formål:
Formålet med holdet er at tilbyde ældre borgere med forskellige diagnoser og funktionsnedsættelser et fysioterapeutisk træningstilbud, der har til hensigt at vedligeholde og forbedre fysisk funktionsevne, øge selvstændighed i hverdagen samt forebygge yderligere funktionstab.
Hovedfokus:
Træningen er baseret på fysioterapeutiske principper og tilrettelægges individuelt inden for en holdramme. Der tages højde for den enkelte borgers diagnose, ressourcer og begrænsninger. Fokus er på styrketræning af de store muskelgrupper, kondition, balance, koordination samt funktionelle bevægelser.
Borgerne evalueres løbende med relevante fysioterapeutiske tests, og træningen justeres herefter. Træningen følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet til ældre.
Målgruppe:
Målgruppen er borgere over 65 år med forskellige diagnoser (fx muskel- og skeletlidelser, neurologiske lidelser eller kroniske sygdomme), som har behov for superviseret træning.
Deltagerne er forudgående blevet fysioterapeutisk undersøgt på klinikken, hvor der i samarbejde vurderes behov, mål og relevans for deltagelse på holdet. Træningen kan suppleres med individuel fysioterapeutisk behandling.
Træningshold og form:
Opvarmning:
Udføres i fællesskab efter ”følg mig”-princip med fokus på at øge ledbevægelighed, kredsløb og kropsbevidsthed. Øvelserne tilpasses individuelle funktionsniveauer og kan inkludere fx armsving, lette squats, gangøvelser og balanceaktivering.
Styrketræning:
Individuelt tilpasset styrketræning for over- og underekstremiteter (OE/UE) med brug af egen kropsvægt, elastikker og lette vægte. Der arbejdes med progression og korrekt udførelse med henblik på at forbedre muskelstyrke og funktion.
Kondition og funktionel træning:
Kredsløbstræning organiseres fx som cirkeltræning (ca. 1–1,5 min. arbejde / 30 sek. pause), hvor øvelserne tilpasses den enkeltes kapacitet.
Der indgår balance-, koordinations- og funktionelle øvelser som fx rejse-sætte-sig, gang, trappegang og retningsskift.
Træningen kan suppleres med fælles aktiviteter som fx boldspil for at styrke motivation og social deltagelse.
Nedvarmning:
Afsluttes med rolige bevægelser, udspænding og eventuelt afspænding eller lette vejrtrækningsøvelser med fokus på restitution og kropslig ro.
Hold:
- Mandag kl. 12.45-13.45
- Tirsdag kl. 9.30-10.30
- Onsdag kl. 10.15-11.15
Fysioterapeut Rasmus Enggaard er instruktør på mandag og onsdags holdet.
Fysioterapeut Camilla Lauritzen er instruktør på tirsdags holdet.
