Graviditet og efterfødsel

I klinikken tilser og behandler vi gravide med graviditetsrelaterede bækkensmerter.

Der kan være tale om:

  • Symfysesmerter
  • Lyskesmerter
  • Korsbenssmerter
  • Generelle lænde- og rygsmerter som følge af det ændrede tyngdepunkt.

Ved denne type behandling vil du under en førstegangskonsultation blive undersøgt grundigt i omkringliggende muskulatur og rent muskuloskeletalt omkring bækken og ryg.
I samråd med dig afstemmer vi forventninger og tilrettelægger et behandlingsforløb ud fra dine behov.

Behandlingen vil som oftest bestå af manuel behandling, herunder massage og
mobiliseringsteknikker, der har til formål at understøtte den gravide krop.

I efterfødselsforløbet tilbyder vi:

  • Holdtræning, med fokus på at genoptræne postpartum kroppen, med de individuelle udfordringer der måtte være.
  • Arvævsbehandling ved kejsersnit
  • Behandling af bækkensmerter

Bækkenbundsproblematikker

I klinikken tilbyder vi, individuelt eller holdtræningsbaseret, introduktion, vejledning og genoptræning af bækkenbunden, enten som følge af graviditet og fødsel eller aldersbetinget inkontinens.
På holdet bliver du klædt godt på med en kort introduktion til bækkenet og bækkenbundens funktion.
Vi anvender bolde fra Den Intelligente Krop, med henblik på øget sansestimuli og massage af bækkenbunden samt fokus på åndedrættet og dets rolle i sammenhæng med en velfungerende bækkenbund og knibefunktion.